Ægte perler

I mine bærbare små historier bruger jeg kun ægte perler. Men hvad er så en ægte perle. Der er to grundlæggende typer af kulturperler; ferskvand og saltvand.

Ferskvandsperler dyrkes primært i menneskeskabte søer og reservoirer i Kina.

Saltvands perler, som omfatter Akoya, Tahiti og South Sea Guld og Hvid, dyrkes i bugter, fjorde og atoller mange steder rundt omkring i verden.

Saltvands perler betragtes som mere værdifulde end ferskvandsperler, selvom der findes sjældne ferskvandsperler af meget høj kvalitet.

 

Med det enorme udvalg af perler på markedet i dag, kan perler betragtes som den mindst forståede af alle ”ædelsten”.

 

Hvad er så en ægte perle lavet af. Kort fortalt er det perlemor som er afsat ovenpå hinanden i lag. Hvert lag er meget tyndt så der skal 1000 lag til at skabe en samlet tykkelse på 0,5 mm på en perle. Afhængig af vandets temperatur og arten af muslingen perlen ligger i, kan der afsættes 2-7 lag i døgnet.

Når lagene bliver hårde dannes perlen. Denne proces kan stå på i årevis. Når lyset reflekteres gennem disse lag, får perlen sit regnbue farvet skær.

Kemisk består perlemor af kalk, skleroproteinet konkyolin og vand.

 

Mine perler køber jeg gennem diverse forhandlere b.la. Torben Skov perler eller www.Pearlparadise.com.

Sidstnævnte firma handler og sælger perler enten løse eller som et smykke. De har deres eget klassifikations system over perlerne.

En detaljeret forklaring omkring glans, overflade, form og farve kan der læses mere om på deres side under Education på deres hjemmeside.

Perle klassificering er en meget vanskelig affære, da der ikke er noget officielt anerkendt standard system til klassificering af perler,

undtagen i tilfælde af Tahiti perler, hvor sortering og eksport kontrolleres af den franske polynesiske regering.

 

 

 

 

Ferskvandsperler

 

 

Er en af de mest prisvenlige solgte perler i dag. De er kendte for deres runde eller barokke former. Farven spænder over hvid til pastel farver. De har en blødere glans end Akoya perler. Størrelserne varierer fra 5 til 12 mm. Men der er blevet dyrket perler der er 20 mm.

 

 

Højeste kvalitet af Ferskvandsperler er Freshadama. De er individuelt udvalgt før boring og pudsning pga. deres exceptionelle karakter og kvalitet. Disse perler sælges typisk stykvis eller som uboret par. De udstråler intens glans og har en dyb refleksion. Er runde og overfladen er ren og fri for ujævnheder.

 

 

Derudover er der følgende kvaliteter af perler AAA, AA+ AA, A og Jævn, som er den ringeste. Disse udviser lav til ingen glans, er halvrunde til næsten runde og moderat til høj misfavning.

 

Akoyaperler

 

 

Disse perler har i mere end 100 år blevet dyrket ud for kysten i Japan og er det klassiske perle valg. Der er ligesom Ferskvandsperler flere kvaliteter.

 

 

Hanadama er det fineste indenfor Akoya perler. Det er det japanske ord for ”sfæriske (kugleformet) blomst” Et Japansk perle kvalitets laboratorium klassificerer disse perler for ekstra fine. Når du køber en kæde af Hanadama Akoya perler hos eksempelvis www.Pearlparadice.com følger der altid et nummeret certifikat med fra Pearl Science Laboratory of Japan.

 

 

 

Akoya perler er perfekt runde, og udstråler en intens glans og har en dyb refleksion. Overfladen har minimal til ingen synlige misfarvninger /fejlfri.* Under lup er perlemoren større end 0.4 mm pr. radius. Størrelsen varierer fra 4 til 10 mm. Farven er naturlige og der er excellent  matchning.

 

 

*Ifølge loven som FTC har opsat må ingen kulturperler klassificeres som værende fejlfri, da ingen perle under en lup forstørrelse x 10 er perfekte. Der vil altid være en meget lille misfavning i overfladen.

 

 

Kvaliteten går derefter fra AAA, AA+, AA og A. Den sidste kvalitet er 70 til 100 % fri for synlige misfavninger/ pletter. Formen er rund til næsten rund. Glansen er dårlig, har et kalket udseende. Perlen udstråler god til medium refleksion Perlemors dybden er tynd. Jævn til excellent matchning.

 

Tahitiperler

 

 

Dyrkes i Fransk Polynesien og er de eneste naturlige mørke perler. De kommer i andre eksotiske regnbuefarver. Fra lyse, cremet hvid, grå, til royale grønne, irridiseret påfugle farvet til dyb sort. Runde Tahiti perler er yderst sjældne men andre former såsom barok, ovale og dråber er også eftersøgte. Og disse er stadig meget værdifulde. Størrelsen ligger fra 7 til 15 mm uanset form.

 

 

Tahiti perler er opdelt i A-D kvalificering. Hvor A er det bedste, Fejlfri på mindst 90 % af overfladen. Kun 10% af perlens overflade må udvise lidt koncentreret urenhed. Kun 1 dyb inklusion tolereres. Glansen er meget høj. Dernæst er der A/B, B, C og til sidst D. Hos sidstnævnte må max 60 % af perlens overflade udvise fejl. Dybe inklusioner og eller hvide pletter. Disse toleres op til 20 % af perlens overflade. Glansen er dårlig til meget høj.

 

 

Hvis en Tahiti kulturperle ikke lever op til en kategori ovenover eller overholder den minimale perlemors dybde på 0.8 mm. pr radius vil de ikke passere den grundige inspektion af Ministere de la Perliculture of Tahiti. Disse perler bliver nægtet export og bliver ødelagt.

 

South Sea perler

 

 

Denne sidste kategori af skønne perler er Rolls Roycen af alle perler. De dyrkes primært i Australien, Fillipinerne og Indonesien. Farverne varierer fra hvid, sølv, aqua, blålige, creme, champagne til den dybeste gyldne overtone.

 

 

South Sea perler er de største dyrket saltvandsperler idag. De er yderst sjældne pga. deres størrelse og perfekte runde form. Der er også dråber, barokke og ovale i denne kategori. Alle betegnes som yderst værdifulde. Størrelsen varierer fra 8 til 20 mm. Der er set perler over 20 mm men de er meget sjældne. Den mest normale størrelse ligger dog omkring 12 mm.

 

 

Når de høstes på perle farmen er det kun ca 10 til 30 % der er runde eller næsten runde i formen. Af alle kulturperler er det South Sea som har den tykkeste perlemor.

 

 

Guld South Sea perler er mere værd jo dybere den gyldne farve er. Prisen for disse overskygger Akoya og Tahiti perlerne. Den gyldne farve refereres ofte til 24 karat.